Til vores dejlige høstfest forbereder jeg børnene ved at vi samler grønt fra naturen, enten fra vores ture eller egen have, vi synger høst sange og så inviterer vi mor og far med til fest.

På grund af de omstændigheder vi har i landet grundet vaccinationer og sygdomme jeg ikke nævner navne på her, er alle arrangementer med forældre sat på stand by indtil der sker en normalisering

Erindringsglas

Erindringsglasset er et ud af mange eksempler, hvor jeg indtænker aktiviteten som læring. Det at plukke, finde de sager, der kommer i glasset ( hånd øje koordination) vente på tur (sociale kompetencer) synssansen, lugtesansen, naturfænomen ( læreplan) farver, årstiderne, at gaver skaber glæde. Og et ‘mindeglas’ uanset om det er efterår, forår, sommer, strand, skov så er der meget samtale i at kigge på det efterfølgende og ‘kan du huske…’
hvordan var det nu det føltes, duftede, smagte mv.
Og hvor var det nu tingene blev fundet?

Til selve festen vil det være meget velkomment at børnene medbringer noget hjemmefra, som vi kan stille på vores høstbord. Det kan være alt fra noget hjemmelavet til noget selvpluk. Grønsager, æbler, blomster, nødder. En gren som er smuk eller noget andet, som børnene har været med til, der kan relatere til naturen og høst tiden.