Velkommen til privat-pasningordningen i Alvas have, som jeg har opkaldt efter min yngste datter Alva, der som lille altid har været en tumling og et lille naturbarn.

Jeg hedder Drude-Katrine, i daglig tale bare Drude og er selv mor til 3 nu store børn hvoraf kun Alva, er hjemmeboende og min søn, Vincent og min datter Mira, er flyttet hjemmefra.

Da mine egne børn var små, havde jeg ikke de bedste oplevelser med at aflevere mine børn i vuggestue, så jeg valgte at tage dem ud og  passe dem selv til de var klar til børnehave. De har gået i Rudolf Steiner Børnehave og Montesori børnehave, hvorfra jeg har min grundlæggende pædagogiske tilgang til omgang med det lille barn.

Jeg ELSKER eventyret. Romantikken. At alt visuelt afspejler det blide og smukke. At hverdagen ikke kun er glad, tryg og lærerig for det lille barn; men at dagen også er smuk.

Jeg er oprindeligt uddannet designer og fra 2014-2016 har jeg undervist på hele landets designskoler i design og miljø, hvor jeg blandt andet har videre uddannet mig med fokus på kommunikation, formidling, retorik og didaktik.

Jeg er idag privatpasser af børn (også tidligere kaldet dagplejer) , fordi jeg elsker dagligdagen og rytmen med det lille barn.

 

 

 

 

 

 

Jeg har været ansat i Gentofte kommune som kommunal dagplejer fra 2009-2014 i Dyssegårdgruppen; men da det kommunale system ikke arbejder ud fra den samme ideologi som jeg, har jeg valgt at starte som privat passer af børn. Ifølge loven skal man idag arbejde ud fra lærerplaner, når man arbejder kommunalt, hvor jeg som privat passer af børn har ret til at udarbejde mit eget læringsmiljø.

 

Hvis du ikke kender til forskellen i betegnelserne på kommunal dagplejer og privat passer af børn, kan jeg kort beskrive det med at en kommunal dagplejer udelukkende må modtage børn fra den kommune dagplejeren bor i og er ansat af Kommunen. Hvor en privat passer af børn må modtage børn fra alle kommuner rundt omkring i landet og er selvstændig. Som privat passer af børn, – ansætter forældrene til barnet mig og vi er derfor også fritstillet, i det tilfælde, at vi ønsker samarbejdet skal ophøre. Hos mig vælger jeg altså lige så meget jer – som I vælger mig. Det handler om, at vi har en fælles indstilling til det at få passet sit barn hos mig, så jeg bruger en del tid på at vi alle forventnings afstemmer med hinanden – for at vi dermed alle sammen kan få et godt og tæt samarbejde omkring jeres lille barn i de år, I skal være her i Alvas Have. Denne mulighed er oftes ikke at forefinde i det kommunale system, hvor man må takke ja til hvad end man bliver tilbudt.

 

Kommunalbetyrelsen skal godkende min ”Pasningsaftale mellem forældre og børnepasser” eller ”Kontrakt vedrørende privat pasning”. Hvad den kaldes er forskelligt i kommunerne. Begge dele nævnes under §81 i ændringen, som ” aftalen om privat pasning mellem forældrene og den private pasningsordning”.

Loven foreskriver yderligere at :  “Stk. 2. Den private pasningsordning skal endvidere tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Den private pasning skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. 

Stk. 3. Kravet om at fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer efter stk. 1 gælder ikke for fleksibel pasning, der indgår i kombinationstilbud.”

Den enkelte kommune, hvor barnet har bopæl, betaler et tilskud til jer – som udligner en stor del af det beløb I har betalt børnepasseren. Økonomisk kan der være små udsving; men priserne ligger som regel meget tæt de enkelte kommuner imellem.

 

Jeg benævner her det grundlag, jeg har baseret medbestemmelse i Alvas Have til uddøvelse af loven, som jeg løbende vil ændre og opdatere:

  • Kan handle om mindre ting i børnenes hverdag, som fx – hvordan skal legen udvikle sig – lytte til barnets mening – sørge for at alle børnene har medbestemmelse i nogen af aktiviteterne. Fx hvordan rydder vi op, hvad synes du vil skal nu, hvad er det barnet prøver at give udtryk for det gerne vil…
  • Ideer til udøvelse af medansvar: Handler om at være ansvarlig, og være en del af det ansvar gruppen har. – barnet har ansvar for, at være rar ved de andre børn. – barnet får ansvar for små opgaver, som fx. rydder op, flytter ting, dækker bord, fodrer husdyr, passer på de andre, hjælper de andre.
  • Ideer til udøvelse af demokrati: – alle har ret til at sige deres mening – barnet har ret til at sige fra og til – demokrati er også, at vi voksne lytter til og efterlever børnenes behov. Vi lytter også selvom barnet ikke har noget sprog. Forestil jer hvis der ikke blev lyttet til børnenes ”stemme”, så ville de betyde at vi ignorerede børnens behov, som i 0-3 års alderen er meget fundamentale. Det ubevidste demokrati udspiller sig hele tiden for vores fødder. Børnene giver samlet udtryk for, om den aktivitet jeg har sat i gang fx er interessant, om de har overskud og om de vælger sig ind. Vælger de at stemme ”nej”, så mærker jeg det tydeligt. Udøvelse af diktatur er meget opslidende, da små børn handler på deres egne følelser og behov. Det betyder ikke at jeg er uden indflydelse, for jeg er selv engageret og går ind i aktiviteten med iver og godt humør, så smitter det selvfølgelig af på børnene.
  • Hvordan opnår vi at barnet udvikler selvstændighed? Det selvstændige barn kan klare mindre opgaver på egen hånd. Det er min / vores opgave, at hjælpe barnet til at kunne klare alderssvarende opgaver på egen hånd. Det kan fx være, at finde en navngiven genstand, tage tøj på, lægge ting på plads.
  • Jeg / Vi sørger for at barnet lærer hvordan det klarer sig selv i forskellige situationer, hvor en opgave skal løses. Jeg / Vi leder i den rigtige retning og skubber bagpå.
  • Jeg / Vi spørger ”hvordan vil du nå tallerknen på bordet” – finder barnet ikke ud af det, så peger vi måske på stolen, eller siger ”kan du bruge stolen?`”
  • Hvordan sørger jeg for, at barnet kan indgå i forpligtende fællesskaber?
  • Et forpligtende fællesskab er, at børnene bidrager til at fællesskabet kan fungere. Børnene indgår i gruppen med de regler og retningslinje,r der er. Jeg som privat børnepasser får barnet med i fællesskabet ved at inddrage og indvi  nye børn i hvordan, vi gør i i min pasning Alvas Have. Det kan være alle mulige rutiner, regler og ”sådan gør vi” aktiviteter. Fx her hjælper vi hinanden med – at følges ad og holde i hånden – at vaske hænder og dække bord – at fodre kaninerne – at rydde op i haven, når vi har været ude – at hente tøj til de mindre børn og hjælpe hinanden med at få udetøj på – at stille legetøjet på plads inden der hentes nyt – at gå samlet ud og kramme godnat inden, der skal puttes.
  • Samhørighed og tilknytning til de andre børn i gruppen samt den voksne, giver barnet lyst til at være en del af det fællesskab, der er. Børnene knytter sig følelsesmæssigt til hinanden ved, at deltage og tage ansvar i fælles opgaver og aktiviteter.
  • ”Vi løfter i flok” mentaliteten – kunne man kalde det.
  • Hvordan får jeg barnet til at føle samhørighed med og integration i det danske samfund? Eksempler: Vi bevæger os ud i nærmiljøet. Vi går i kirke til salmesang eller besøger andre børnepassere. Vi går ned og handler. Vi besøger lokale museer/steder/miljøer. Vi snakker og leger med de andre børn på legepladserne.  Vi bevæger os ud i alt slags vejr og taler om vejret og naturen i Danmark. Vi læser de klassiske og ny dansk børnelitteratur fx rim og remser, fagtesange, salmer og børnesange fx ”De små synger” sangene. Vi synger klassiske og nye danske børnesange. Vi kan også besøger et plejehjem.

Læringsmiljø: Læs mere om de 0-2 åriges læringsmiljøer her https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-06/Laering%20for%200-2-arig_forskningsoversigt.pdf

Undersøgelsen fortæller, at disse kvaliteter er vigtige for at skabe rammerne for et godt læringsmiljø .

Forskningen peger samlet set på, at der i tilrettelæggelsen af dagtilbud for 0-3-årige skal være fokus på: ·  Stabilt personale, der er uddannet i at tilrettelægge et læringsmiljø af høj kvalitet · Pædagogisk tilgang med fokus på dialogiske relationer og gensidighed · Samspil præget af sensitivitet, responsivitet og lydhørhed fra det pædagogiske personales side · Et roligt og stressfrit miljø med et minimum af situationer, hvor barnet ikke selv har kontrol over hændelserne eller mangler støtte fra det pædagogiske personale · Pædagogisk personale, der forstår konsekvenserne af deres handlinger og den indflydelse, de har på børnenes udvikling · Kontinuerlig støtte til samspillet mellem det pædagogiske personale og børnene og mellem børnene via rammer, organisering, ledelse og policy.